Grundejerforeningen Skovbo.
Protokol for generalforsamling torsdag 11. april 2013.
Ved generalforsamlingen 2013 var 17 parceller repræsenteret.
1. Valg af dirigent:
Michael Zornhagen som er nytilflyttet blev valgt efter, at der havde været et forslag mere.
2. Protokol:
Protokollen fra generalforsamlingen 2012 har kunnet læses på grundejerforeningens hjemmeside siden maj 2012.
Protokollen blev godkendt uden kommentarer.
Protokoller er de seneste år ikke blevet omdelt som papirudgave, hvilket svarer til beslutning ved generalforsamling 2010. Ønsker man papirudgave, skal man fremover henvende sig til bestyrelsen.
3. Formandens beretning:
Formand: Torsten Kyllesbech fremlagde beretning.
Snerydningen:
-vores nye entreprenør fejer fortsat tilfredsstillende.
-Der har været lidt mange snerydninger, og sneen er ikke faldet så hensigtsmæssigt som i foregående vinterperiode, så der har været brugt lidt flere penge på snerydning end budgetteret.
Vejvedligeholdelse:
Bestyrelsen har igen overfor kommunen påtalt mangler i vedligeholdelsen specielt på fortovene. Der er herefter foretaget beskedne og midlertidige reparationer på overkørsler.
Glatførebekæmpelse på vejene har været mere hensigtsmæssig end tidligere.
Trafik
-Dong skal nedlægge el-kabler og opsætter ikke ny gadebelysning.
Planen er at der startes på Udbakken allerede i maj 2013.
Det er meget ejendommeligt at vejbelysningen og to ledninger skal bevares på træmasterne.
( men det ligger måske i luften at grundejerne skal til lommerne senere).
Fællesudvalget 2013
GF-Skovbo deltog ikke i det lokale FU-møde i Egebjerg.Men agter at deltage i det store FU møde i næste uge.
3a: ”formandens beretning” blev vedtaget af generalforsamlingen
4: Regnskabsaflæggelse.
Sammen med indkaldelsen er der udsendt regnskab og budget.
Lars-Bo Videbæk gennemgik hovedpunkterne.
Generalforsamlingen vedtog regnskab og budget.
.
5. Forslag fra medlemmer og bestyrelse:
5a. Forslag fra medlemmer: Jette Halgaard fremlagde forslag om at øge grundejerforeningens
tilskud til Sølavet med kr. 15.- til i alt kr. 40.-.
Forslaget blev vedtaget, idet der var få som stemte imod.
5b. Forslag fra bestyrelsen:
- Som beskrevet i indkaldelsen og under formandens beretning skal der stemmes om tilskud til Sølavet med kr. 25,- pr. parcel, Egebjerg Fælleshus på kr. 40,- pr. parcel. Tilskud til Egebjergbladet på kr. 15,- pr. parcel. Tilskud til fællesudvalget kr. 1,50 pr.parcel.
- Forslagene blev vedtaget af generalforsamlingen idet forslaget om kr. 25.- til Sølavet bortfaldt.
5c. Forslag fra bestyrelsen omkring snerydning:
- Forslaget om at fortsætte endnu en sæson med den nye entreprenør, blev vedtaget af generalforsamlingen.
6. Budget og kontingentfastsættelse:
- Budgetforslagets kontingentforslag på kr.500 blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen.
7. Bestyrelsesvalg:
Kasserer: Lars-Bo Videbæk blev genvalgt
Formand: Torsten Kyllesbech var ikke på valg
Bestyrelsesmedlem: Brian Sørensen blev genvalgt
Bestyrelsesmedlem: Lis Suhr var ikke på valg
Bestyrelsesmedlem: Erik Neergaard blev genvalgt
Bestyrelsen konstituerer sig ved et bestyrelsesmøde i maj/juni måned
Suppleant: Carsten Reenberg blev nyvalgt.
Suppleant Michael Zornhagen blev nyvalgt.
8. Revisorvalg:
Revisor: Erik Bech blev genvalgt.
Revisor: Erik Persson blev genvalgt
Revisorsuppleant: Gerda Funck blev genvalgt.
Revisorsuppleant: Asta Østergaard blev genvalgt.
9. Eventuelt:
Det blev pålagt bestyrelsen at klage til Politiet over kørslen på Syvendehusvej.
Ballerup Kommune over de dårligt vedligeholdte fortove, specielt fortovene på den del af Syvendehusvej, hvor ”reviret” ikke er udskiftet med traditionelle granit-kantsten.
Åbenhed:
- Bestyrelsen anser det for vigtigt, at medlemmerne har mulighed for at få så mange og så fyldestgørende oplysninger som muligt.
- Hjemmesiden : www.gfskovbo.dk er tilgængelig med protokol, billeder osv.
- Grundejerforeningens medlemmer opfordres til at sende deres E-mail adresse til foreningen.
De gode regler om ikke at bruge støjende redskaber,
lørdag efter kl. 1500 og søndag efter kl. 1200,
skal herved gentages!
Undgå så vidt muligt parkering på vejene.
Undgå opbevaring af byggematerialer og affald
på fortovene i længere tid.
Uden for referat kan følgende berettes inden næste års generalforsamling:
Restancer:
Grundejerforeningen har ganske få medlemmer, som ikke betaler rettidigt og det er næsten altid de samme
FU møde i Hedegårdskirkens mødesal
Det store FU-møde i Hedegårdskirkens mødesal er afholdt efter 17. april men refereres alligevel:
En udmærket oplæg af Søren Krøigaard, som er teknisk direktør i Ballerup kommunet.
Søren Krøigaard redegjorde for Kommunens budget,Ejendomsskatter, Klimatilpasning, Forsyningsopgaver herunder nedsivningsanlæg.
Søren Krøigaard redegjorde også for beslutningen om vejbelysningen (negativ)