Protokol fra generalforsamling i Grundejerforeningen Skovbo
Torsdag d. 26. november 2020 kl. 19:30 i Egebjerg Fælleshus
Generalforsamlingen 2020 blev
afholdt i 3. forsøg. Der har været indkaldt til ordinær generalforsamling den
2. april og den 10. september. Begge er blevet aflyst grundet myndighedernes
anbefalinger i relation til Covid-19.
Den 28. november var der udover bestyrelsen
fremmødt to medlemmer til generalforsamlingen. Der var medbragt en fuldmagt.
1.Valg
af dirigent.
Brian Sørensen blev valgt.
Dirigenten konstaterede, at
generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Den var annonceret på foreningens
hjemmeside og Facebook-side, samt ikke mindst husstandsuddelt i weekenden 7-8
november.
2.
Protokol.
Protokollen fra generalforsamlingen 2019 kan læses på www.gfskovbo.dk. Der er ikke kommet indsigelser til denne.
3.
Formandens beretning.
Generalforsamlingen i 2020 blev afholdt med over et halvt års forsinkelse
i forhold til vores “normale” afholdelse, der som bekendt altid er i april.
Covid-19 er årsagen. Denne smitte har nedlagt stort set alle samfund på
jordkloden og er i skrivende stund i fremmarch på den nordlige halvkugle.
Bestyrelsen har inden for det sidste halve år et par gange forsøgt at afholde
generalforsamlingen, men har måtte aflyse, da Covid-19 igen gjorde sit indtog.
Bestyrelsen har set sig nødsaget til at afholde generalforsamling, da et
regnskab skal godkendes, ligesom der bl.a. skal findes en ny formand. Vi
forventer helt naturligt et lavt fremmøde, men sådan må det være.
Situationen omkring vores lysmaster er fortsat uafklaret. En del
af lysmasterne er fortsat for løst funderet. Kommunen kører et sagsanlæg
mod entreprenøren, der ikke har udført arbejdet, som projekteret. Kommunen
opfordrer beboerne i kommunen til at tage ordentlig fat i den nærmeste lysmast,
tættest på deres bolig, for at kontrollere om den er ordentligt funderet. Hvis
den er løs kontakter man kommunen. Kommunen har selv een
mand på opgaven, men det tager tid for ham, da der er 6000 lysmaster.
Nabohjælpskiltene, som vi fjernede inden de tidligere lysmaster
blev nedtaget, er helt bevidst ikke opsat endnu. De opsættes, når kommunen har
afsluttet afleveringssagen med entreprenøren.
Ragnisvænge-området er blevet til et rekreativt
område. Således er området ikke længere udlagt til et beboelsesområde.
Kommunalbestyrelsen tog beslutningen sidste år. Vi kan nu konstatere, at massiv
modstand mod kommunens oprindelig plan om at udlægge Ragnisvænge
til beboelse, har båret frugt.
Sofieskolen er blevet færdigbygget, ligesom haveanlægget har
fundet sin endelig form og er nu afsluttet. Naboer til Sofieskolen kan
forhåbentlig glæde sig over, at byggestøj m.v. nu er fortid. Sofieskolens
beboerantal er øget i forhold til tidligere, men det har tilsyneladende ikke
givet anledning til øget støjgener i form øget trafik m.v.
Kommunen har stået for renovering af kloaker i vores område.
Arbejdet er afsluttet.
Snerydningsordningen fortsætter og nu med ny entreprenør. Den
tidligere havde øget snerydningsprisen betydeligt, således er bestyrelsen i
skrivende stund ved at udvælge ny snerydder blandt indkomne tilbud.
Trafiksikkerheden er blevet øget i hele Egebjerg og dermed i vores
område. Der må nu højst køres med en hastighed på 40 km/t. Man er ikke i tvivl
om tiltaget, da skiltningen flere steder er lige i overkanten af hvad man må
antage er nødvendig. Der er fra kommunens side ikke planlagt yderligere tiltag
for at bringe trafiksikkerheden op.
Renovation af husholdningsaffald er flyttet fra torsdag til
fredag.
Grundejerforeningen kan byde over et dusin nye medlemmer velkommen
siden sidste generalforsamling. I den forgangne periode er antallet af hussalg
sat ny rekord for området. Vi byder jer alle velkommen og håber på at se jer
til bl.a. den årlige generalforsamling. Samtidig tager vi afsked med
tidligere beboere og ønsker held og lykke fremad.
Taler man om hussalg og den slags, kommer man også til at tale om
indbrud. Vi har i perioden været plaget af ikke så få indbrud. Disse forekommer
i perioder og vi kan glæde og over, at det er lykkedes politiet at indfange
nogle stykker under indbrud i en nabo-grundejerforening. Der findes ingen
patent på, hvad kan vi skal gøre for at undgå indbrud. Men kan man få huset til
at se ud som om, at der er nogen hjemme: lade lyset være tændt, radioen/tv være
tændt, få genboen til at parkere sin bil i ens indkørsel osv., så har man da
gjort lidt. Et andet tiltag kunne være at tilmelde sig “nabohjælp”, hvis man
ikke allerede har gjort det. Man kan med sin nabo/genbo aftale at holde øje med
hinandens huse, når man er hjemmefra.
Hareskovens Lilleskole har i nogle af de varme perioder haft besøg
af uindbudte støjende unge mennesker. Disse tog ophold på græsarealerne, hvor
der blev spillet høj musik m.v. til gene for genboerne. Lilleskolen påtalte
efter det oplyste forholdet over for de unge. Sker det igen må man tage op til
overvejelse, hvad der skal ske.
Bestyrelsen har gjort sig tanker om opsætning af hjertestarter i
vores område. Man arbejder videre med opgaven.
Ellers et meget roligt år, hvor der – heldigvis – ikke har være de
store ting.
4.
Regnskabsaflæggelse.
Kassereren fremlagde regnskabet. Der
var ingen kommentarer
5.
Forslag fra medlemmer og bestyrelse.
Ingen forslag fra medlemmer.
5.a Forslag fra bestyrelsen: Den nuværende entreprenør til snerydningsordningen
har sat prisen betydeligt op. Der er indhentet tilbud fra tre andre
entreprenører, hvor der vælges det billigste tilbud, der opfylder krav til
snerydning i foreningen.
6.
Budget og bevillinger for det kommende år.
Tilskud til Egebjergbladet med kr. 15,- pr. parcel.
Tilskud til Egebjerg Fælleshus med kr. 40,- pr. parcel,
Tilskud til fællesudvalget for grundejerforeninger kr.1,50
pr. parcel.
Tilskud
til Sølavet med kr. 40,- pr. parcel
Kontingentet sættes til kr. 300,- pr. parcel.
7.
Valg af bestyrelse og suppleanter.
Formand: Torben Holst Bang (på valg – ønsker ikke genvalg)
Maria Hindsgaul von Holstein-Rathlou valgt som ny formand – eller
rettere forkvinde
Kasserer: Lars-Bo Videbæk (ikke på valg)
Bestyrelsesmedlem: Lis Suhr (ikke på valg)
Bestyrelsesmedlem: Brian Sørensen (ikke på valg)
Bestyrelsesmedlem: Lars Agregaard ( genvalgt)
Suppleant: vakant
Suppleant: Lars Pødenphant Kiær
8.
Valg af revisorer og suppleanter.
Revisor: Erik Bech (genvalgt)
Revisor: Allan Zymt (genvalgt)
Revisorsuppleant: Else Keller (på valgt)
Revisorrsuppleant: vakant
9.
Eventuelt
Tak til den afgående formand for et
godt arbejde! Held og lykke i fremtiden.
Protokollerne fra generalforsamlinger i de seneste år, kan
læses på www.gfskovbo.dk
Tilmeld jer
med mail-adresse således, at I får det mest aktuelle fra jeres grundejerforening.
Tilmelding sker lettest til: bestyrelsen@gfskovbo.dk.
Desuden har foreningen oprettet en facebook-gruppe:
www.facebook.com/groups/gfskovbo/
Besøg også foreningens hjemmeside www.gfskovbo.dk:
Her kan du læse foreningens vedtægter og referater fra
foregående års generalforsamlinger.
Hjemmesiden indeholder budgetter, regnskaber og denne
indkaldelse samt billeder fra arkiverne.
I 2011 vedtog generalforsamlingen, at referater fra
generalforsamlinger kun uddeles i ”papirudgave”
til dem, som specielt fremsætter ønske herom!